...

Returvejledning hos Airbox

Returnering af udstyr

Når dit abonnement hos Airbox ophører, skal det lånte udstyr sendes retur til os. Da udstyret er til låns under abonnementet, skal både router og SIM-kort returneres samlet og i ubeskadiget stand. Vi beder dig sørge for, at udstyret er os i hænde senest 5 arbejdsdage efter abonnementets ophør.

 

Du kan enten sende udstyret retur med PostNord eller aflevere det personligt i vores pakkerum.

Sådan returnerer du dit udstyr

Mulighed 1: Send med PostNord (Anbefales)
Som Airbox-kunde tilbydes du en billig returlabel til PostNord direkte gennem vores returportal. Det er både hurtigere og billigere end at købe fragten selv, og pakken er automatisk forsikret med trackingnummer.

  1. Gå til vores Returportal.
  2. Indtast dine oplysninger og køb returlablen.
  3. Print labelen, sæt den på kassen, og indlever den i en PostNord pakkeshop eller pakkeboks.

 

Mulighed 2: Personlig aflevering i vores pakkerum

Du kan også vælge at aflevere udstyret personligt på vores adresse. Vi har indrettet et pakkerum bag bygningen, så du nemt kan aflevere det i hverdagen.

  • Adresse: Nyvej 5, 5492 Vissenbjerg.
  • Placering: Benyt indgangen bag bygningen ved Dør 2.
  • Adgang: Der er åbent for aflevering alle hverdage mellem kl. 06.00 og 20.00.
  • Sikkerhed: Pakkerummet er videoovervåget.
  • Husk: Vedlæg en seddel med dit navn og kundenummer i kassen, så vi kan registrere din aflevering.

Vigtige vilkår for returnering

  • SIM-kort: SIM-kortet skal blive siddende i routeren.
  • Indpakning: Sørg for at pakke udstyret forsvarligt ind for at undgå skader under transporten.
  • Erstatning: Hvis udstyret ikke returneres, eller modtages i beskadiget stand, forbeholder vi os retten til at opkræve erstatning for udstyrets værdi, samt et gebyr.

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice på telefon 50 10 12 13 (hverdage kl. 8-16) eller på airbox@airbox.dk. 

 

 

Behov for hjælp og personlig kontakt?
Ring 50 10 12 13

Telefontid: 8-16 på hverdage

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0